|
Bluff
og semi-bluff

Bluff
og poker hører sammen. Bluff er som regel noget af
det første snakken falder på når emnet
er poker.
Det
er en vigtig del af pokerspillet. Det gør dig uforudsigelig
og optimerer dine chance for gevinst, men timing er altafgørende.
Når du skal forsøge at bluffe skal du være
meget opmærksom på hvornår de rigtige muligheder
byder sig til at stjæle puljen med nul og niks på
hånden.
Bluff
og No-limit
No-limit bordene (som også er det der spilles på
tv) er der hvor du oftest møder bluffet og hvor det
har størst chance for at lykkes. På disse borde
kan du til enhver tid raise så meget du lyster. Det
giver selvfølgelig nogle muligheder for på velvalgte
tidspunkter at snuppe puljen.
Semi-bluff
Der findes to typer bluff - semi-bluffet og det almindelige
bluff. Semi-bluffet er når du better på floppet
eller turn med en drawing hand. Hensigten er at stjæle
puljen her og nu, men bliver du call'et har du stadig mulighed
for at forbedre din hånd (fx ved et flush- eller straight-draw)
og vinde puljen.
Alm.
bluff
Det almindelige bluff er når du forsøger
at stjæle puljen uden reelt at have en vinderchance.
Der er flere faktorer du skal tage stilling til før
du begiver dig ud i at bluffe. Fx:
Dit
image ved bordet?
Hvilken type modstandere?
Antal modstandere?
Kortene på bordet?
Størrelsen på puljen
Din position
Dit image
Hvis du har spillet tight/forsigtig hele aftenen og kun bet'et/raiset
når du sidder med the nuts, har du størst mulighed
for at dit bluff lykkes. Er du til gengæld en 'mad-man'
der bet'er og raiser på alt kan du forvente mere action
når du forsøger at bluffe dig til puljen.
Type
modstandere
Nem/let at skræmme væk? Paradoksalt er det ofte
de gode pokerspillere der er kloge nok til at smide en middelgod
hånd, så pas på med at bluffe mod 'svage'
'calling-stations'.
Antal modstandere
Jo færre modstandere jo nemmere er det. Puljen er som
regel heller ikke så stor med få modstandere.
Et bluff er derfor ikke så attraktivt at afsløre.
Kortene
på bordet
Når du bluffer skal du have din modstandere til at tro
at du sidder med en bestemt hånd de ikke kan slå.
Du skal repræsentere en hånd.
At bluffe på flop eller turn med en masse drawing muligheder
kan give dig problemer. Enten fordi dine modstandere tror
du selv er på et semi-bluff og måske raiser dig.
Eller fordi at dine modstandere selv har masser af outs til
at forbedre deres hånd og derfor call'er dit bet. I
begge tilfælde kan du komme i problemer, selv når
de ikke rammer deres draw.
Størrelsen på puljen
Jo større puljen er desto mere attraktiv er den og
jo sværere får du ved at snuppe den. Belønningen
er selvfølgelig tilsvarende stor.
Din position
Jo senere du sidder ved bordet, jo mere information har du
til rådighed om dine modstanderes bets når beslutningerne
skal træffes.
Bluff
og fixed-limit
Bluff er, hvad enten det er på nettet eller ej, meget
svært når det drejer sig om low-fixed-limit spil.
I fixed-limit spillene har du kun mulighed for at hæve
indsatsen med ét bet og det formindsker dine muligheder
for at stjæle puljen med en røv og et sæt
nøgler på hånden.
Bordene er som oftest fyldt med 'calling-stations' der er
svære at ryste af. De følger ofte med hele vejen
til riverkortet, og betaler gerne ét ekstra bet for
at se om du nu også har en god hånd.
Spiller du disse low-fixed-limit borde, så lad være
at bluffe. Spil i stedet tight og aggressivt så behøver
du ikke at bluffe for at få overskud.
Med en mislykket drawing hand kan du til tider redde dig en
pulje med et bet på river-kortet. Hvis du er oppe mod
en modstander, der også har misset sin drawing hand
eller mod en spiller der selv har forsøgt at stjæle
puljen kan det til tider lykkes at stjæle puljen. Bliver
du re-raiset så fold.
|