Outs er det antal kort der kan forbedre din hånd. I tabellen kan du se chancen for at du rammer ét af de kort.
Der er 52 kort i alt. Efter floppet er der 47 kort du ikke kender (Du kender dine egne to kort og de tre på bordet). Skal du udregne sandsynligheden for at få et kort du mangler på turn, skal du se på hvor mange kort du kan bruge ud af de 47 kort du ikke kender. Det samme gør sig gældende på riverkortet - her er det 46 kort du ikke kender.

Eks.1 Har du to hjerter på hånden, og der ligger to hjerter ud af de tre kort på bordet, mangler du én hjerter til en flush. Du har nu ni outs til at ramme din flush. (Der er 13 hjerter i et spil kort og du har set 4 = 9 tilbage).
Chancen for at få en hjerter på turn er således 9 ud af 47 kort eller 19.2%.
Chancen for at få den på riverkortet er 9 ud af 46 (vi kender nu ét kort mere) 19,6%.
Chancen for at få den på enten turn eller river er, som du kan se i skemaet, 35%.
Eks.2 Du sidder med 5,6 på hånden og floppet rammer 4,7,K. Du har nu en open straight-draw. Både en 3'er og en 8'er kan give dig en straight. Det er 8 outs ( Fire 3'ere og fire 8'ere i et spil kort).
Chancen for at ramme din straight på turn er således 8 ud af 47 eller 17%. Det er 17.4% chance på river eller samlet set 31.5% for at ramme på enten turn eller river.
Eks.3 Du sidder med et lille par på hånden. Fx 4,4. Floppet rammer ved siden af med 2,8,Q. Du har nu kun to outs for at fange endnu en 4'er. (Der er kun to 4'ere tilbage i spillet) Chancen for at det sker er 4.3% på turn og 4.4% på river. Så et fold vil formentlig være på sin plads her.
Tommelfingerregel - gang dine outs med 4 For at finde sandsynligheden i % for at du rammer mindst ét kort du kan bruge på enten turn- eller river-kortet, kan du gange antal outs med 4. Har du fx. 9 outs vil du have ca. 36% (35%) chance for at ramme på enten turn eller river.
Hvad bruges outs til? Hvad skal du nu bruge alt det her til? Hvis du vil være god til poker, skal du træffe beslutninger udfra noget så kedeligt som pot-odds. I korte træk er det en vurdering af dine vinderchancer sat i forhold til hvor stor en gevinst du får ud af det. Læs om pot-odds.
euismod justo, eu pharetra elit arcu sit ametquam. um ante ipsum primis in faucibus orci luctus et ultrices posuere cubilia Curae; Nam adipiscing
euismod justo, eu pharetra elit arcu sit ametDonec nec urna, praesent risus phasellustincidunt eu volutpat